I anledning dagen bringer jeg konklusjonen i en artikkel skrevet av Paola Lombroso, først utgitt i “Revue des Revues” og gjengitt på norsk i Kringsjaa, juni 1897. Artikkelen er basert på observasjon av 100 kvinner fra borgerskapet, hvorpå forfatteren har kategorisert disse i de lykkelige, de ulykkelige og de middelslykkelige, og analysert hva som fører til denne lykken eller ulykken. Hele artikkelen er dessverre for lang til at jeg gidder å skrive den av, men konklusjonen kan vi jo alle legge oss på minnet:
Lad os saa endelig drage konklussionen af alle disse premisser. Vi kommer da til følgende resultater:
- Kvinden har flere betingelser end manden for at naa frem til fuldkommen lykke.
- Ægteskab, indgaaet af kjærlighed, er et afgjørende moment i kvindens lykke. Ligesaa det, at hun bliver moder; børnløse kvinder yder en betragtelig kontingent til de ulykkelige kvinders klasse.
- Ægteskab indgaaet i en ung alder har størst udsigt til at blive lykkeligt.
- En middelstor formue danner en sikrere faktor i lykken end den store rigdom.
- Intelligens og skjønhed spiller en næsten forsvindende rolle for kvinders lykke. Det er den jevne intelligens og den skjønhed, der kan karakteriseres med “som folk er flest”, der findes hos de fleste lykkelige kvinder.
